ARL

Session 8: Sigrids Dagbog 1

Dag 24:

//

Kæft hvor jeg hader at vade rundt i vådt tøj! Men vi er da i det mindste allesammen kommet uskadt gennem vandlåsen. Det ser ud, som om hele hulen er et lejlighedskompleks med eget tempel. De kan ikke være helt primitive, de fiskefolk.

//

YES! Potions til folket! Syv for at være helt nøjagtig. Men alle labels er skrevet på det dér fandens gebrokne elven/(under)common. Hmm, jeg må stimulere mine linguistiske evner noget mere. Vi fandt dem i et lille kammer der har tilhørt en nu eksploderet øgle. Det startede egentlig med at Roland fik lukket os ind i den tempellignende bygning med en “knock”. En analog een af slagsen, vel at mærke. (Han virker som en kvik fyr og jeg har lovet at lære ham et par tricks ved lejlighed). Selve templet er en cirkelrund ting med 8 næsten ækvidistante boliger i circumsphæren, sikkert til gejstlige øglemænd, og en stor springvandsting i midten, næsten 50 fod i diameter. Inde i midten er der noget der måske er et alter: en cirkulær plade med nogle små stensøjler der vel mest ligner stalagmitter. Roland har prøvet at brække skidtet fra hinanden med de bare næver og det gik endnu engang op for mig, at magi vil hjælpe den unge knøs en del mere, end hans undseelige overkropsmuskulatur. Hele rummet er p.t. en del sodet, da vi så os nødsaget til at antænde en tønde krudt vi fandt i den første præstebolig. Det viste sig at være en god investering, da vi vist blæste hovedet af 5 øglemænd. Vi har stillet dem til skue ude på den lille ø, i håbet om, at det vil demoralisere fiskemændende. Det eneste vi mangler at undersøge herinde nu, er de to meget store og massive stenporte der fører ud af rummet.

//

Pyhh, det var en hård omgang! Hmm, ham Thorild er lidt af en snack, når han står der og sveder tran! Men nok desværre at betragte som kuvøseguf :( Ironisk nok virker det som om, at Roland og Silcias er dem, der har størst behov for at måle tissemand. Hvis de vil slås herinde, må de gå udenfor! Hvornår fatter mænd at det ikke er størrelsen, men antallet af spells, der tænder damer? Men døren kom da op, efter et par minutters slid. Det lyder som om nogen har fanget en abe. En dyb frustreret brølen kan høres langvejs fra…

//

Wow… Den største øglefyr jeg nogensinde har set (hvilket ikke er skidemange). De har åbenbart lukket den inde i et bur. Roland og Thorild har heroisk skudt på den gennem tremmerne, men det sr ud til, at den regenererer hurtigere end de kan skade den. (Måske er der mulighed for at lave et par forsøg med hypermetabolisme senere?) Vi er blevet enige om, at se hvor den anden tunnel fører hen. Og den deler sig igen. Silcias og jeg tager den, der går tilbage mod lejlighedskomplekserne, og Thorild og Roland går videre ind i mørket, for at se hvad der er at komme efter.

//

Pispispispispis! Og pisselort! 16 – 17 fiskemænd er lige kravlet op af en sø i hulen. Vi må finde de andre!

//

Fedt! Drengene har heldigvis fundet en hemmelig dør, nede af gangen. Så burde de ikke finde os lige med det samme. Det ser ud som om dette rum også har en gejstelig funktion: en flok statuer står med opstrakte arme, som holder de på en bold. Og der er spredt rester af dyrelig og andre ubekvemmeigheder ud over gulvet. Vi fortsætter hurtigt videre ned af en lille gang, så vi kan få lagt afstand til fiskefyrene.

//

Hmm, det ser ud som om der er lys længere nede af gangen. Jeg har tysset på knejterne, så vi kan komme til at se derind. Der står et par skikkelser inde i rummet. De ser mig noget magre ud!? Er det elvere? Hva’ fa…. Det er sku da Lanteraana og een eller anden præstefætter. Hvorfor ser de så sure ud? Nå, vi går ind og kigger…..

View
Session 6+7: <insert fancy title here>

Atter engang bliver resumet kortere en sædvanlig stil; Jeg har bare ikke haft tiden til det, hvor jeg også havde det i tankerne og det er derfor blevet lidt mere uklart i hukommelsen.

Session 6 startede med at Silcias var adskilt fra de andre i gruppen, bevistløs og i en fremmedsvaretægt, alt i mens resten af gruppen havde den tilsyneladende allierede til Silcias’s fangevoger, i deres varetægt.

Gruppen tog den bevisløse fange og slæbte ham med tilbage til huset, hvor han blev smidt henover Mogens.

Undersøgelse af området omkring huset, viste at en kamp havde fundet sted og da Silcias manglede, udledte de hurtigt at sporerene af kamp havde med ham at gøre og nogen slæbespor som ledte væk fra stedet blev fulgt.

Relativt hurtigt fik de indhentet Silcias’s tilfange-tager og fik ham hurtigt til at overgive sig.

Dette ledte til forhør af ham og derefter af hans makker, som de vækkede op og tog med sig til et afsides sted, så han kunne bekræfte de detaljer, som de havde fået af deres anden fange.

De fandt ud af at de tilsyneladende var udsendt af en kaldet “Byggeren” og ledte efter Sisma og havde overfaldet dem tilsyneladende fordi at de troede at vores gruppe troede mere omkring Sisma end gruppen faktisk vidste.

Under forhøret af den vækkede makker, observerede de noget, som lignede en båd drive ned af floden. Den virkede tom og da den kom tættere på, ligende det en tiltet bog, men helt tæt på, gik det op for dem, at det var en tønde som drev i vandet.

Silcias hoppede ud efter tønden, med et reb om livet, som blev holdt af Roland og Thorild, og prøvede at trække den store tønde ind til land, men blev overfaldet af en fiskemand, som var i vandet.

Han blev hurtigt trukket ind igen af Roland og Thorild, og kunne fortælle dem hvad der var sket.

Han observerede derudover at der på tønden var trykt ordet “olie”.

(Og jeg skal nok tilføje resten, men jeg er bare super træt lige nu og bliver helt forvirret over at skulle bruge “de” hele tiden, resten kommer i morgen)

View
Session 5: Brand, brand og atter brand

Vores eventyrer fortsatte deres udforskning af ruinerne efter at havde overnattet i huset der tidligere havde tilhørt Eili-Rodon.

De fortsatte over til det hus, som ifølge Silcias’s kort tidligere havde tilhørt Lados af Shar. De fandt et U formet mansion agtig bygning, på to etager.

Indenfor undersøgte de så de forskellige rum, blandt andet hvad lignede en spisesal, 3 soveværelser, og så nåede de til køkkenet.

I køkkenet blev Thorild pludseligt overrasket af tilstedeværelsen af et væsen, mens Thorild var ved at gå ind af en dør til et lille kammer bagerst i køkkenet. Væsnet var en stor edderkop, som forsøgte at bide Thorild. De udviklede sig til en kamp, hvor andre kom farende til for at hjælpe, efter at Thorild havde skreget op som følge af forskrækkelsen.

Edderkoppen blev dog hurtigt nedlagt, efter at havde foresaget et enkelt større bid til siden af Thorilds hals.

Eventyrerende gik derefter ned i kælderen, hvor en gang med en tilsyneladende udløst fælde i form af en klinge hæftet på reb, som var boret ind i murent il højre. Med Silcias i spidsen, gik 3 af eventyrerene ind af gangen for at undersøge det nærmere; Det var Lantaraana og Sigrid, udover Silcias selvfølgelig. Thorild og Roland hang lidt tilbage og valgte at gå op og undersøge rummene på øverste etage og efterlade kælderen til de andre.

Holdet i kælderen kom til en vinkælder, som de derefter begyndte at gennemsøge systematisk sammen, for at finde ud af, om der skulle være nogen hemmeligheder, da det ikke umiddelbart gav mening at havde en fælde til at bevogte en sølle vinkælder, men der måtte formentlig være mere til det.

Efter noget tids undersøgelse af rummet, fandt de en hemmelig dør, som ledte en til et mystisk rum med en takket væg og et stort naturligt kilde-kar i midten, som var fyldt med vand. Undersøgelse af rummet ledte ikke til yderligere fund, mens den takkede væg blev undersøgt meget nøje. Derudover blev vandet fra kilden undersøgt nærmere og smag på, men der var ingen tilsyneladende underlig ting ved vandet, udover en svag mat og syrlig smag.

I rummet var desuden en stige op, som ledte op til et en lem. Silcias undersøgte lemmen, og fandt et lille mørkt rum og udledte at det formentlig var skabet i et af rummene ovenpå.

Imens rummet med kilden blev undersøgt, var Roland og Thorild på opdagelse ovenpå, hvor de fandt et rum med bogreoler, et observationsrum med pargamenter, som indeholdte optegnelser over datoer, tid, sted og hvem der havde begået forskellige forbrydelser. Roland fjernede kikkerten.

Mens Roland fjernede kikkerten, hørte Thorild en lyd nedenfra, og kiggede ned og kunne se en person iført en mørkegrøn kappe, og med et skjold i hånden stå i døren ind til huset og kigge rundt.

Thorild vinkede Roland hen og Roland trådte frem og tog ordet og snakkede med den fremmede. Den fremmede spurgte efter hvem de var og hvem ellers der var her, og efter noget samtale, fandt Roland og Thorild ud af, at personen tilsyneladende ledte efter en pige eller kvinde, som ikke var Lantaraana eller Sigrid, som muligvis rejste alene.

Personen gik efter at havde fået sig tilfredstillet med, at den han ledte efter ikke var i dette hus, og gik igen, og derefter ledte Roland og Thorild på den anden side af mansionet i over-etagen, og fandt et lille rum med tre behagelige stole omkring et bord og et våbenkammer med spyd, sværd og skjolde og udover våbene også nogen scale mails. Tilsyneladende alting i rummet var rustent og i dårlig kvalitet.

Her blev de tilsluttet af gruppen fra kælderen, som var taget op igen. Lantaraana undersøgte rummet med detect magic, imens Silcias og Sigrid gik over til rummet med bøgerne og undersøgte dem. Da Silcias fandt Timlir’s Compendium, atter en udgave, sammen med andre bøger omkring lignende emner og stjerner, så brugte han psionic kraft til at sætte ild til bøgerne og lod som om at det var et uheld / ikke hans skyld.

Sigrid forsøgte at slukke ilden, ved at vælte reolen, og da reolen væltede, stilte Silcias sig i vejen for reolen og fik lidt skade da en del brændende bøger faldt ud over ham, hvorefter Silcias lod reolen vælte ned over bøgerne

Lantaraana ankom til rummet med de brændende bøger efter at der blev råbt op omkring at der var brændt, imens Roland og Thorild får nedenunder til spisesalen, hvor der hang tre gobeliner på væggen, som kunne være af værdig; De fandt vinduet knust og gobelinerne i flammer, selvom de var i den anden ende af huset nu.

De råbte til de andre, at de skulle komme ud, mens de selv gik ud og om bag huset, for at se efter hvad der var sket deromme.

Silcias for nedenunder og ind i spisesalen, og begyndte at skubbe de nu antændte stole over til væggen og væk fra restenen af møblementet, således at ilden kunne kontrolleres lidt.

Lantaraana og Sigrid drog nedenunder, efter at Lantaraana havde reddet to tilfældige bøger og Sigrid havde pakket nogen forskellige pargamenter ned fra observationsrummet, hvor de gik udenfor til Mogens og Sigrid råbte efter Roland og Thorild.

Imellemtiden havde Roland og Thorild konstateret at vinduet var slået ind og ikke ud og Thorild havde fundet nogen spor de kunne følge, og de var sat efter dem. I stand til at høre Sigrid råbe tilbage af fra huset, råbte de op, så Sigrid og Lantaraana kunne sætte efter dem og komme med på sporet, imens de selv blev ved med at følge sporet.

Lidt før at Sigrid og Lantaraana indhentede Roland og Thorild, så Roland noget lys i det fjerne, som pludseligt begyndte at komme tættere og tættere på i voldsom fart, og det viste sig at være en brændende pil som var blevet sendt afsted imod dem fra en person et godt stykke væk.

Dette så Thorild, Sigrid og Lantaraana selvfølgelig også og alle satte i løb hen imod bueskytten, som blev ved med at skyde imod dem, men det var, udover en enkelt strejfer på Roland, forgæves affyrede pile, og de fik hurtigt personen nedlagt så han var bevistløs. Dette var ikke personen fra tidligere, men var klædt på samme måde.

Imens havde Silcias forsøgt at slukke ilden, ved først at tage nedenunder og gøre sin kappe våd i vandet fra kilden og slå det på stolene, men uden videre held og derefter begyndte han at smide stolene ud af vinduet, da stolene havde områder som endnu ikke var antændte og derfor var til at tage fat i, uden at brænde sig, så længe Silcias havde sin jernhandske på.

Efter det var lykkedes, gik Silcias udenfor, for at slutte sig til de andre, men fandt en person i lang mørkegrøn kappe og med sværd og skjold draget stå udenfor. De kæmpede længe frem og tilbage, og modstanderen forsøgte også at flygte kortvarigt, men blev indhentet af Silcias rigtig hurtigt, og måtte stå og kæmpe imod Silcias, men det lykkedes for ham at ramme med et heldigt slag og Silcias mistede bevistheden.

Så der sluttede vi; Thorild, Roland, Sigrid og Lantaraana med en bevistløs fange og Silcias’s liv lå i hænderne på den tilsyneladende partner til de andres fange.

View
Session 4: Hvor kortet peger

(bliver meget kort resume denne gang)

Vores eventyrerer startede ud fra Novus Spes og drog Hath-Rin-Eorl (tror muligvis et forkert navn er blevet oplyst pga. min fejlagtige hukommelse; Jeg må finde en måde at få en kopi af kortet ud i så stor en størrelse at man kan læse navnene), hvor Solomon havde fortalt dem, at de I et tempel til Corellon Larethian vil kunne finde et større symbol af ædelmetal som de ville få betaling for at fremskaffe til Solomon.

Da de om aftenen begyndte at gøre klar til at overnatte i Cael-Es-Lath i deres bibliotek, fandt Silcias et kort over byen før den blev til en ruin, hvorpå adskillige forskellige interessante lokationer kunne findes.

Vores eventyrerer bestemte sig for en detour ind i ruinerne af Cael-Es-Lath, for at se om de ville kunne finde flere interessante ting ved brug af et kort end de kunne da de blot ledte tilfældigt rundt.

Først undersøgte de ruinerne af School of Common Wizardry, hvor en næsten total ødelagt bygning, med en lille fløj tilbage, viste sig at være et interessant fund. I en kælder under fløjen, bag en magisk barrikeret dør, fandt de et kammer indeholdende adskillige magiske ingredienser.

Dog var en del af kammeret blevet ryddet og der var mysiske skrappe-tegn på indersiden af den magiske stendør, som om et væsen af en slags havde skrappet imod den med klør eller lignende.

De valgte at bruge rummet til at opbevare forskellige ting i, som de så senere kunne hente, heriblandt hovedsageligt bøger som var fundet i restenen af ruinen tilhørende School of Common Wizardry.

De undersøgte videre over i Cael-Es-Shar (som kortet også dækkede) og fandt ud af at gangen som gik i forbindelse med den underjordiske jordhule var kælderen tilhørende den nu fuldstændight ruinerede Mage Tower of Eili-Rodon

De valfarede da videre til en anden del af Cael-Es-Shar, hvor kortet indikerede af Eili-Rodon havde levet.

Her fandt de en sektion af byen, som ikke var ligeså hårdt ødelagt som restenen og flere intakte, dog forfaldne, bygninger var at finde her, deriblandt hjemmet som havde tilhøret Eili-Rodon.

Huset blev undersøgt, hvor de fandt at huset var helt rent, i samme stil som køkkenet i de tidligere ruiner.

I kælderen til huset stødte de på en flok (6) skeleter, iført fuld chainmail og bærende på rustne sværd, som angreb dem.

Efter en lang kamp (hvor et skelet bl.a. dræbte sig selv imod en låst dør) fandt de i hjørnet af det soveværelse som lå i kælderen, et lig, iført de lasede rester af en rød kåbe, og en stav som afgav en magisk aura.

De begravede resterne af liget i haven tilhørende huset, nærmest som en normal begravelse, og knogle-resterne af skeleterne blev også begravet i et lille hul.

View
Session 3: Tilføjelser til Holdet og rensning af undergrundshule

Vores 3 eventyrer startede i deres “bibliotek” og Silcias holdte vagt, mens de andre sov, da han hørte og så 2 skikkelser udenfor som bevægede sig om foran bygningen og bankede på døren.

Da dem udenfor prøvede at banke døren op, brugte Silcias sin ‘lille golem’ til at alarmere de andre, og Sigrid væltede op af trappen og råbte op.

Det hele ledte til at de 2 nyankomne udenfor blev bedt om at sove et andet steds, da der ikke var råd til at stole på fremmede midt om natten med svækkede nyligt befriede fanger i eventyrerenes varetægt.

Næste morgen, efter Lantaraana små-syg havde bedt til sin gud og vækket de andre, tog de igen kontakt til de fremmede, hvor en af dem, Roland, kom over og snakkede med gruppen, hvor Sigrid førte ordet.

De fandt ud af at de 2 fremmede havde været en del af en anden eventyr gruppe, som havde været udsat for en frygtelig skæbne, da de for 2 dage siden var blevet overfaldet af fiskemænd i et større antal, en det som de selv havde mødt, mindst 8 ifølge Rolands og Thorilds beretninger.

Da Roland og Thorild også var på vej mod Novus Spes, besluttede de sig at slå følge sammen imod Novus Spes, og fortalte om dette til Patrocles, som fungerede som leder for de befriede fanger, og han valgte at stole på Eventyrerenes dømmekraft.

I Novus Spes fandt de, at byen var blevet stationeret med flere vagter end tidligere, dog blev de ikke stoppet ved indgangen til byen, kun iagt-taget, og de snakkede med by-vagten omkring hvorfor der var flere vagter nu.

Eventyrerene erfarede at Novus Spes havde været udsat for flere røverier nogen få natte tidligere, og rygterne gik om at det var folk fra Gollsvik som havde været på rov i Novus Spes.

De viste byvagten det afhuggede hovede, som Silcias havde fra en af de fiskemænd som de havde slået ihjel og blev sendt videre til byvagtens leder, Harek Cralek.

De fandt Harek Cralek ved byvagtens hovedkvarter, og snakkede med ham omkring det, de havde oplevet, da de havde reddet Patrocles’s venner og søn.

Harek Cralek tilbød dem, at hvis disse fiskemænd var en trussel mod borgere fra Novus Spes, så ville han give 50 guldstykker for hvert hoved af dem, som det bringte tilbage til ham. Derudover ville han give 100 guldstykker ekstra, hvis de kunne bevise at et af hovederne tilhørte lederen af disse monstere.

De gik derefter over til templet, for at finde Solomon og aflevere den kopi af Timlir’s Compendium som Silcias havde fundet og givet til Sigrid, men kunne ikke umiddelbart finde ham.

De betalte nogen kopperstykker til forskellige arbejdere i konstruktionen af templer for, at sige til Solomon, at de var i på Den Stejlende Pony, og havde noget til ham.

Om Aftenen på Den Stejlende Pony kom Solomon til vores eventyrere og tog imod Timlir’s Compendium og tog den med sig, for at undersøge dens validitet over natten og lovede at komme forbi næste morgen med belønningen, hvis den var godkendelig.

Næste morgen, efter at havde spist morgenmad, drog vores eventyrere kortvarigt ud i Novus Spes for at købe rationerner og da de kom tilbage til kroen, havde Rodor så en pung til dem, indeholdende 40 platinstykker, som betaling fra Solomon.

Vores eventyrerer drog igen ned til tempel pladsen, for at snakke med Solomon, for at høre hvad ellers han ville mangle og kunne bruge, og fandt Solomon ifærd med at holde en samtale med elver i lang rød kåbe, som lignede en troldmand.

Efter at Solomon og den anden havde snakket færdig, så snakkede de med Solomon, som kunne fortælle at han lige havde fået en bestilling på et helligt symbol af Corellon Larethian fra en stort tempel i Hath-Rin-Eorl, som skulle være af en form for ædelmetal, enten sølv eller guld, og for hvilket de ville betale 500 guldstykker plus halvdelen af værdien af ædelmetallet selv, hvis dette hellige symbol stadig kan opspores derinde i ruinerne.

Derpå drog vores eventyrere atter ud fra Novus Spes og drog imod Cael-Es-Lath og Cael-Es-Shar, for at tage ned i tunnelerne under broen mellem de to ruiner, for at få gennemsøgt jordhullen fra tidligere, hvorinde de havde reddet Patrocles’s venner og søn.

Lantaarana var stadig syg, og de lod derfor hende sidde udenfor ovenpå broen sammen med Mogens, mens Silcias, Sigrid, Roland og Thorild drog ned i jordhullerne nedenunder, for at undersøge dem og dræbe eventuele Locathahs som var dernede endnu.

De kom igennem de vandfyldte gange hen til alteret og gik ind i rummet, hvor de havde sendt de udøde skeletter hen tidligere, og fandt et bart lille jordrum, hvor den ene væg var en stenvæg med et hul slået i den.

Videre undersøgelse, viste at på den anden side var en gang, hvor der til højre var en reinforced trædør, og til venstre var en trappe opad, som efter 20 meter drejede til højre.

Thorild listede sig lydløst op og kiggede om hjørnet, imens Silcias lyttede ved døren til højre, bag hvilken han intet kunne høre, imens Thorild omkring hjørnet fandt 6 skeletter stående helt stille op af væggene.

Thorild gik tilbage til de andre, fortsat lydløst, og fortalte dem om sit fund. De gik op af trappen med Silcias i spidsen, og gik i kamp imod skeletterne, og fik dem nedkæmpet uden de store problemer.

Efter denne kamp, gik de videre op af trappen, som efter en 40 meters tid sluttede i en luge opad, som var lukket. Denne luge bandt og var svær at åbne, men med et ordentlig kraftstød fik Silcias den bakket op, og var ude i nattens mørke med nattens himmel overså, omringet af ruiner og små stykker murbrokker, som var blevet skubbet væk fra lemmen.

Lidt borte kunne Silcias set skikkelsen af et væsen, som var stort og bredt, men som han ikke helt kunne tyde, og han kastede en sten derover, som Sigrid havde kastet light på, og fandt ud af, at de nu befandt sig i nærheden af hvor de havde efterladt Lantaraana liggende ovenpå Mogens.

De begik sig atter ned og åbnede døren til højre, som ledte ind i et fuldstændigt rent køkkenrum, hvor der var madvare i fordærvelse, men ellers var der helt rent.

De undersøgte rummet og fandt kun porcelæn og lignende af værdi, som de efterlod, men dog forsøgte Roland at gøre en tallerken beskidt med støv fra gangen, og bevidnede hvordan tallerkenen af egen kraft løftede sig op og svævvede over i en vask, hvor den blev rengjort og derefter svævvede over på plads, skinnende ren.

Eventyrerene begik sig så videre i dette underjordiske hjem og igennem en anden dør, som ledte til en gang med 3 døre. Undersøgelse af disse døre fandt et wc, et forrådskammer og et sovekammer, som dog ikke var i samme rene tilstand som køkkenet.

Da der ikke var andet af tilsyneladende interesse i dette komplex, begik de sig tilbage i jordhullen og undersøge dette videre. Åbningen til højre i alter-rummet ledte ned til en gang, som efter et stykke tid gik sammen med hvad virkede til at være gangen til højre ved den første splittelse.

Her i krydset nåede Silcias og Roland lige at opdage nogen fiskemænd under vandet, inden at de kunne blive angrebet.

De slåsede imod 6 fiskemænd i alt, uden de større problemet, dog drog Silcias og Roland sig nogen små stiksår på benene under kampen og de sidste fiskemand flygtede videre ned af gangen.

De fulgte efter, indtil de stødte på et sted, hvor vandet blev mørkt og sort. Undersøgelse af de mørke materiale afslørede det til at være en form for olie, som drev ovenpå vandet.

Eventyrerene satte ild til dette olie og de brændte væk på et minuts-tid.

De undersøgte så atter en lille hule som ikke var under vand, hvor de fandt et muligvis helligt symbol i metal, plaget af rust, som forestillede en ugenkendelig gud, som havde en fiskehale og overkroppen fra en fiskemand, med et zigzag mønster ned igennem ansigtet.

Udover det hellige symbol, var der også en del guld, sølv og kopper i rummet og 3 grønne malekit agtige ædelsten som var udformet som et forstumbet alligator hoved.

Efter at havde plyndret rummet, undersøgte de resten af gangen under vand, hvor de i det nu beskidte vand lidt længere nede fandt at gangen tilsynelande sluttede og i vandoverfladen flød liget af den fiskemand som tidligere var flygtet.

De huggede hovederne af de denne fiskemand og de andre, og drog tilbage til Lantaraana og så tilbage til deres bibliotek og holdte sig der for natten.

Denne nat forløb forholdsvis uden videre hændelser, og den næste morgen drog de afsted imod Novus Spes, hvor de afleverede de 6 hoveder til Konstabel Cralek, der som lovet afleverede 300 guldstykker til gruppen for deres bedrifter.

Med nye penge, handlede eventyrerene lidt rundt i Novus Spes, blandt andet fik Silcias udskiftet sin slidte scale-mail med en ny Chain Shirt og Sigrid fandt ud af, at hun kunne leje et alkemist laboratorie for 2gp om dagen fra en etableret alkemist i byen.

View
Session 2: En mindre heltemodig redning

Atter engang fulgte vi vores tre eventyrere, Lantaraana, Sigrid og Silcias i deres videre udforskning af øen Drakmar.

Efter to dages gennemsøgning af ruinerne, lagde de sig atter til at sove i ruinerne af “biblioteket”, som det begyndte at regne.

Regnen tog til og udviklede sig til et sandt uvejr, med torden og bragen, og igennem søvn og larm, syntes Silcias at havde hørt noget udenfor. Dog hørte han ikke mere, og kunne ikke overbevise den anden vågne person, Sigrid, om at der rent faktisk havde været noget udenfor.

Silcias forskansede døren mere forsvarligt og da der ikke blev hørt mere udenfor, blev det ikke undersøgt nærmere.

Da Lantaraana overtog vagten tilsidst, gik hun udenfor for at lovprise solopgangen. Under sin lovprisning og morgenbøn, fandt hun et enkelt mystisk fodspor, i form som det fra en and, men større end et menneskes fodspor. Og endnu mere mystisk, var det helt alene, uden andre fodspor nærved det.

Dette blev imidlertidligt ikke anset for alt for vigtigt, selv ikke da de andre også så det. Det blev kort diskuteret som noget man kunne undersøge, men lysten til at tage til Novus Spes og få opfyldt med proviant igen trak mere i gruppen og de rejste imod Novus Spes.

På vejen til Novus Spes stødte de ind i Patrocles, faderen af Archias, den lille dreng der havde hjulpet dem med at finde “biblioteket”, og Patrocles gik mod Novus Spes med en blodindsmurt økse i hånden.

Han fortalte om hvordan han og 2 andre arbejder, sammen med hans søn, var blevet overfaldet i nattens mulm og mørke af nogen mystiske ikke menneskelige væsner som lignede de kom fra vandet, da de var indviklede i tang.

Patrocles havde slåset med disse væsner og var blevet slået bevistløs; Da han vågnede igen, havde han været helt alene og det så ud til at de havde bortført hans søn. Fortvivlet og velvidende at han ikke kunne håndtere dem alene, var han draget imod Novus Spes for at hente forstærkninger.

Lantaraana, Sigrid og Silcias vælger at hjælpe med at befri mandens venner og hans søn, hvis de da stadig var i live, og drager sammen med Patrocles tilbage til ruinerne.

De følger først retningen på det fodspor de selv havde fundet, men da dette spor syntes at ende blindt, så vælger gruppen at undersøge stedet hvor Patrocles og co blev overfaldet.

Dette spor leder dem over på den anden side af floden, hvor de finder en indgang til en hule under broen.

Denne jordhule er halvt oversvømmet og gang igennem den er besværligt.

Her støder gruppen på 2 Locathahs, som de kæmper imod i det bælte-sted høje vand, og får besejret forholdsvis nemt.

For anden af en af de 2 gange i jordhulen, finder de en tør opsats, med et lille “alter”, lavet af en stor sten ovenpå to mindre sten, bag og over hvilket der hænger 3 net, hvert indeholdende en af de tilfangentagede personer.

Fangerne bliver befriet og Patrocles bliver glædesstrålende genforenet med sin søn; Dog fra en gang bag alteret kommer nogen skeletter pludseligt til syne.

Gruppen gør sig klar til kamp imod disse og Silcias smadre en af dem med sin glaive, før at Lantaraana får dem turned og derefter bakker gruppen + befriede fanger udfra jordhullen igen, for at undgå at risikere nogen dødsfald.

Gruppen vælger så at tage tilbage og forskanse sig i “biblioteket” indtil det bliver morgen, så de kan undgå at rejse i nattens mørke, hvor Locathahs muligvis ser bedre end dem selv.

Under den anden vagt, holdt af Silcias, høres der pludseligt skridt ude foran. To menneske-størrelses skikkelser bevæger sig rundt udenfor og om imod døren.

Der bliver banket på døren.

Og der sluttede anden session så.

View
Session 1: Hyret Arbejde
Hvordan eventyret begyndte

Vores 3 eventyrere, Lantaraana, Sigrid Endath og Silcias, begyndte deres eventyr på “Den Stejlende Pony”, efter at havde ankommet samme dag til øen Drakmar.

De fandt Novus Spes til at være en by, med massere af gang i gaderne, mest fra folk som var ved at transportere sten og træ ind til byen, for at oprette forskellige bygninger, såsom normale hjem, kroer og templer.

De snakkede med forskellige folk på “Den Stejlende Pony”.

Igennem en bonde, som arbejdede med sten-transport, fandt de ud af, at den største entrepreneur af byggearbejde i nærheden tilsyneladende var en Baron Alvador, som residerede i Parum Portus.

De snakkede også med krofatter om forskellige jobmuligheder, og han fortalte dem, at han mest kendte til, at præsterne som var ved at bygge templer, også hyrede folk til byggearbejde.

Efter en nats-søvn, kunne krofatter dog fortælle, at om aftenen, efter vores eventyrere var gået til køjs, så havde der været en Solomon, en præst-lignende person iført en hvid robe med røde skriftmønstre over skuldrende, som havde spurgt efter folk til anderledes arbejde.

Vores 3 Eventyrere opsøgte Solomon ved templerne, hvor han stod med en uidentificeret partner, også iført den hvide robe med de røde skriftmønstre, og de snakkede med Solomon omkring jobmuligheder.

De fandt ud af, at Solomon tilsyneladende var en mellemhandler for samlere af sjældne tekster og dokumenter, og han blandt andet ledte efter et astrologisk værk, kaldt “Timlir”, en slagt kompendium, som han var villig til at betale 500gp for en intakt kopi af.

Presset for mere information om opgaver og hans organization ledte ikke til nogen tydelige svar, men blot konklusionen at Solomon antageligvis værdsatte at holde visse kort tæt på hånden, for at sikre sin egen forretning.

Dog kunne Solomon fortælle, at han og hans partner havde ledt i Cael-Es-Ira ruinerne, uden held og anbefalede vores eventyrere, at lede i Cael-Es-Lath og/eller Cael-Es-Shar ruinerne, for at prøve at finde en intakt kopi i nogen af disse ruiner.

Vores Eventyrere accepterede jobbet og drog afsted på den næsten dagslange rejse som det var til Cael-Es-Lath, hvor de i udkanten af byen stødte på en flok arbejdere, som havde slået lejre, efter at havde fyldt flere vogne op med sten fra den tidligere by-mur.

Sigrid spurgte en af arbejderne om der var en grund til at de ikke gik længere ind i ruinerne, for at sikre sig imod fare som kunne lure derinde, men blev forsikret, at der ikke var fare derinde.

Derudover hyrede gruppen så Archias, en 10-11årig udseende dreng, til at vise dem vej ind i ruinerne, til en bygning med bøger, efter at havde bestukket Archias’s fader, Patrocles, med et sølvstykke.

Undersøgelsen af ruinerne ledte vores Eventyrere til at finde en masse forskellige bøger, som lå spredt omkring i bygningen, da bogreolerne havde væltet.

Før en nærmere gennemsøgning af de forskellige bøger, som var derinde, undersøgte de kælderen nærmere.

Dernede fandt de en lille 2 meter lang vinkælder, med vin hængende langs den ene væg, hvoraf flere flasker stadig var intaktte. For enden af vinkælder gangen, var der en dør.

På vej til at åbne denne dør, nåede gruppen lige præcis at reagere, førend at nogen slanger, skjult i vinrækken kunne bide dem.

Dette ledte til en forvirret kamp imod 2 små slanger, og både Silcias og Lantaraana blev bidt af slangerne. Silcias blev dog ikke nær så stærkt medtaget af slangernes gift som Lantaraana, som var døden nær af den potente slangegift som havde fået adgang til hendes system.

Efter denne encounter, lagde Sigrid så Lantaraana til ro op imod en væg, imens Silcias undersøgte rummet bag døren nærmere.

Dette rum var et tilsynelande sovekammer, med egen bogreol og bor til at læse bøger ved. En undersøgelse af rummet, gjort af Silcias lille ‘golem’, viste ingen levende væsner i rummet og rummet blev undersøgt nærmere af Silcias, under hvilken undersøgelse, at han fandt flere værker med mulig værdi og en kopi af Timlir, som fik navnet fjernet, så den ikke længere kunne identificeres, udover af en kender.

Imellemtiden undersøgte Sigrid rummet ovenover, og fandt også nogen få værker, som kunne havde mulig interesse for Solomon, og derudover en spellbook, “Himo’s Book of Lesser Incarnations”, som indeholdte en række magiske formularer (Shield, Unseen Servant, True Strike, Sleep, Tenser’s Floating Disk, Ventriloquism og Chill Touch)

Imens Sigrid og Silcias undersøgte ruinerne, brugte Lantaraana tiden på at komme sig over at næsten at havde mødt sit endeligt så tidligt i sin udforskning af sit folks tidligere hjemland.

Over de 2 efterfølgende dage, undersøgte Silcias og Sigrid ruinerne yderligere, men fandt ingen samlinger af bøger af notetsværdig betydning, men fandt til gengæld lidt håndøre rundt omkring i ruinerne, godt nok af elverisk præg, men formodentlig af samme værdi som normale mønster.

Sigrid fandt blot et enkelt guldstykke, mens Silcias stødte på et mindre skattekammer, i form af 6 platin stykker og 9 guldstykker.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.